Visa

Selvom Visa er en global gigant på markedet for elektroniske betalinger, vokser selskabet fortsat i et tempo, som gør de fleste andre grønne af misundelse. Industrien er samtidig beskyttet af indtrængningsbarrierer, der er nærmest umulige at bryde igennem for nye aktører, som derfor næsten altid ender med at indgå partnerskaber med enten Visa eller Mastercard – det er blandt andet derfor,
vi fortsat er tilfredse langsigtede medejere af Visa. 

Visas rødder går tilbage til 1958, hvor Bank of America lancerede sit BankAmericard i Fresno, Californien. I dag bliver denne begivenhed refereret til som ”the drop”, da Bank of America uopfordret sendte BankAmericards ud til byens 60.000 indbyggere. Da BankAmericard blev lanceret, fungerede det som et simpelt kreditkort, hvormed kortholderne kunne købe produkter og serviceydelser på kredit. Til at begynde med var godt 300 forretninger gået med til at tage imod betaling med BankAmericard, hvilket betød, at forretningerne hver især skulle notere hver eneste kortbetalende kundes kontooplysninger ned i hånden.

I de tidlige år oplevede BankAmericard hastig vækst, og Bank of America begyndte snart at give andre banker tilladelse til at udstede kortet. I 1970 blev BankAmericards licensprogram overdraget til National BankAmericard, også kaldet ”NBI”, på baggrund af driftsmæssige udfordringer og behovet for en mere sammenhængende ledelsesstruktur.  NBI var et konsortium af medlemsbanker, der var fælles om at administrere og promovere BankAmericard-systemet.

I 1976 nåede man en vigtig milepæl, da BankAmericard skiftede navn til Visa. Navnet blev valgt på grund af dets universelle genkendelighed, og fordi det var nemt at udtale på mange sprog. Rebrandingen var et vigtigt skridt og symboliserede selskabets overgang fra et amerikansk fokuseret netværk til et globalt betalingssystem.

Op igennem 1980’erne og 1990’erne fortsatte Visa sin hastige vækst og innovation med udvidelsen af produktsortimentet fra kreditløsninger til også at omfatte debetløsninger, forudbetalte kort og andre elektroniske betalingsløsninger. I 2008 gik selskabet på børsen i den på det tidspunkt største børsnotering i USA’s historie. Visa brugte provenuet fra børsnoteringen til at få bragt en række udestående juridiske udfordringer i orden og på at købe nogle de medlemsbanker, der tidligere ejede Visa, ud.

I dag er Visa verdens største globale betalingsnetværk – og en del af mange menneskers hverdag. Hver gang nogen bruger et Visa-kort, bidrager de til betalingsgigantens stabilt voksende værdiskabelse. Visa udgør sammen med Mastercard, et andet af vores selskaber, praktisk talt et duopol inden for kortbetalinger uden for Kina. Det er ikke kortholderne, som er Visas kunder, selvom det er nærliggende at tro. Visas kunder er derimod de kortudstedende institutioner. Dem er der aktuelt mere end 15.000 af – primært banker – som udsteder Visa-kort over det meste af verden.

Brugervenlig transaktionsproces

Det er i dag gnidningsfrit for både forbruger og forretning at anvende et Visa-kort i forbindelse med en transaktion. Det er enkelt for en forretning at begynde at modtage elektroniske betalinger: det eneste, forretningen skal bruge, er en erhvervskonto i en bank, som giver adgang til at gennemføre transaktioner med betalingskortholdere. Det er tilsvarende enkelt for en forbruger at få udstedt et Visa-kort: Forbrugeren skal blot have en bankkonto, i en bank der har et samarbejde med Visa, og godkendes til et betalingskort fra banken. Når disse trin er gennemført, kan en kortholder og en forretning nemt foretage transaktioner med hinanden. Vores selskabstekst om Mastercard forklarer nærmere, hvordan det foregår, når en forbruger og en forretning foretager en korttransaktion med hinanden.

I store træk er det en fastlagt gebyrsats (på engelsk kaldet merchant discount rate), der danner grundlag for de forskellige gebyrer, der er forbundet med en korttransaktion. Denne gebyrsats er den procentdel af transaktionsbeløbet, der går til gebyrer og således ikke ender i forretningsindehaverens lomme. Disse gebyrer fordeles mellem den bank, der har udstedt betalingskortet, det selskab, der har leveret salgsstedets betalingsterminal, og betalingsnetværket, altså Visa eller Mastercard. Disse gebyrer udgør typisk omkring 1-3 procent af transaktionsbeløbet, men det konkrete beløb varierer, afhængigt af hvilken type kort der anvendes, om transaktionen foretages online eller fysisk, om den foretages på tværs af landegrænser samt en række andre faktorer. Størstedelen af disse gebyrer fastsættes af betalingsnetværkene, men går til de kortudstedende banker. Forretningens bank modtager også en mindre andel af gebyrerne for at facilitere transaktionen på forretningens vegne. Endelig modtager Visa og Mastercard en lille andel af gebyret gennem en kombination af et fast gebyr på omkring 10 cent (68 øre) og et variabelt gebyr baseret på transaktionsbeløbet, som tilsammen udgør omkring 0,2 procent af transaktionsbeløbet.

Betalinger, der foregår online og på tværs af landegrænser, er de mest indbringende for betalingsnetværkene. Da risikoen for svindel og lignende er højere ved onlinebetalinger, er gebyrerne forbundet med sådanne transaktioner også højere, da der skal flere kontrolfunktioner til for at fremme sikkerheden og tilliden. Visa modtager omkring 50 cent for hver 100 dollars, der handles for i onlinetransaktioner. Dette kan sammenlignes med 15 cent ved transaktioner i fysiske butikker. Internethandel er derfor et attraktivt marked at være til stede på, og Visa har også her en solid position. Visa-betalinger, der foretages af forbrugere uden for deres hjemland, er også mere indbringende grundet deres øgede kompleksitet.

Et voksende marked drevet af langsigtede tendenser

Visas kerneforretning, håndtering af betalinger, bidrager med omkring tre fjerdedele af den samlede omsætning og udgør et stort, stabilt og forudsigeligt voksende marked. Når man ser bort fra Kina, beløber verdens samlede forbrugerbetalinger sig til mere end 37 billioner amerikanske dollars, hvoraf omkring 60 procent udgøres af kortbetalinger. Visa har således en andel af det globale marked for kortbaserede forbrugerbetalinger på over 50 procent. Målt på det faktiske antal transaktioner håndterede Visa over 210 milliarder betalinger i regnskabsåret 2023.

I de kommende år forventes omfanget af elektroniske forbrugerbetalinger på verdensplan at vokse med omkring 9 procent årligt. Dette er baseret på en forventet årlig vækst i privatforbrug på omkring 5 procent og dertil et forventet vækstbidrag på omkring 4 procentpoint fra det igangværende skifte fra kontanter til kortbetaling.

Væksten i privatforbruget kan inddeles i to komponenter: vækst i realforbruget og inflation. Væksten i realforbruget og inflationen varierer selvfølgelig markant fra land til land, men det forventes, at realforbruget vil vokse med over 3 procent, mens inflationen gennemsnitligt vil udgøre omkring 2 procent. De nominelle procentvise gebyrer gør, at Visa, i hvert fald delvist, er beskyttet mod inflationsrisiko, da disse gebyrer automatisk vokser i takt med inflationen. Den langsigtede vækst i privatforbruget er utroligt robust. Da coronapandemien midlertidigt reducerede antallet af transaktioner via Visas netværk, gik der eksempelvis ikke længe, før selskabet igen satte nye rekorder.

Den anden drivkraft bag væksten i elektroniske forbrugerbetalinger er det igangværende skifte fra kontanter til kortbetaling. I dag foregår omkring 60 procent af alle forbrugerbetalinger via kort, men for bare ti år siden var andelen blot omkring 35 procent. Selvom mængden af kontanter er stigende verden over, udgør kontantbetalinger en faldende del af de globale forbrugerbetalinger, og andelen forventes at falde med 1-2 procentpoint om året i de kommende år, hvilket er i tråd med udviklingen over det seneste årti.

Kortbetalinger foregår ikke længere kun ved at ”swipe” kortet eller ved chipaflæsning. Kontaktløse betalinger udgør i dag omkring halvdelen af alle fysiske korttransaktioner på verdensplan. Fordelene ved kontaktløse betalinger har vist sig at være en stærk drivkraft i skiftet fra kontanter til kort. I de lande, hvor kontaktløse betalinger for alvor har fået vind i sejlene, er skiftet fra kontanter til kort tiltaget med 1 procentpoint om året.

Et netværk af netværk

Inden for de senere år har Visa skiftet fokus fra ‘blot’ at være et netværk til at være et netværk af netværk. Med denne strategi vil Visa tilbyde et enkelt forbindelsespunkt for afsendere og modtagere med henblik på at gøre det muligt at flytte penge til alle tænkelige modtagere ved hjælp af alle tilgængelige netværk. Visa ønsker at være en del af transaktioner ud over traditionelle kortbaserede betalinger, herunder transaktioner mellem virksomheder, mellem forbrugere og mellem offentlige myndigheder og borgere. Sådanne betalingsformer udgør et samlet årligt transaktionsomfang, der er mere end fire gange så højt som den samlede sum af traditionelle forbrugerbetalinger. Her spiller løsninger som Visa Direct og Visa B2B Connect en central rolle, idet de muliggør hurtige betalinger mellem forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder. Vækstpotentialet inden for disse nye betalingsstrømme er markant og repræsenterer en langsigtet mulighed for Visa.

Eksempler på Visas ekspansion under netværk-af-netværk-strategien omfatter partnerskaberne med Apple og Google, der går ud på at integrere Visa-kort direkte i digitale ”wallets” som Apple Pay eller Google Pay. Visa har også indgået partnerskaber med de offentlige myndigheder i USA, Ukraine og Spanien med henblik på at lette udbetalingen af offentlige ydelser til borgerne.

Store vækstmuligheder inden for tillægsydelser

Visas anden omsætningskilde er tillægsydelser, som genererede en omsætning på over 6 milliarder dollars i regnskabsåret 2023, svarende til omkring en fjerdedel af Visas samlede omsætning. Omsætningen fra disse ydelser, som medvirker til at forbedre oplevelsen for kortholderne, forretningerne og udstederne, er i kraftig vækst. Opdagelse af svig, sikkerhedsydelser, dataanalyse og -indsigt, rådgivningsydelser og digitale wallets er alle eksempler på nogle af de tillægsydelser, Visa tilbyder. Takket være deres enorme mængder af transaktionsdata er både Visa og Mastercard ideelle leverandører af sådanne komplementære løsninger, som tillige kan medvirke til at udbygge og styrke relationerne til forbrugerne samt partnerskaberne med de kortudstedende banker. I 2023 gjorde mere end halvdelen af Visas kortudstedere brug af fem eller flere af selskabets tillægsydelser.

Visas strategi for at øge omsætningen fra tillægsydelser er enkel: 1) øge antallet af udstedere, der bruger flere ydelser, 2) udvide udbuddet af tillægsprodukter og 3) øge den geografiske tilstedeværelse af tillægsydelserne. Takket være en disciplineret eksekvering af denne strategi har Visas tillægsydelser konsekvent leveret betydelige årlige vækstrater på over 15 procent. Vi forventer, at denne vækst vil fortsætte i de kommende år på baggrund af mersalg til eksisterende kunder i tillæg til den fortsatte vækst i antallet af kortbetalinger.

Samlet set forventer vi, at Visa vil øge omsætningen med mere end 10 procent om året på baggrund af en årlig vækst på omkring 9 procent inden for kerneforretningen, håndtering af forbrugerbetalinger, samt muligheder inden for andre betalingsstrømme. Derudover forventer vi en fortsat vækst i omsætningen fra tillægsydelser på mere end 15 procent om året. En samlet omsætningsvækst på mere end 10 procent om året er i også i tråd med Visas egne forventninger om en lav tocifret omsætningsvækst.

Høje marginer og lave variable omkostninger

Visa har meget høje marginer, hvilket i høj grad kan tilskrives en stærk blanding af en enestående forretningsmodel, en solid markedsposition, et stort forretningsomfang og særdeles lave variable omkostninger.

Visas driftsmargin ligger i dag på hele 68 procent, og den vil fortsat stige, i takt med at omsætningen vokser. Dette skyldes, at de transaktionsafhængige omkostninger forbundet med at håndtere yderligere transaktioner er minimale, hvorfor en stigende andel af den voksende omsætning bliver til indtjening. Da Visa gik på børsen i 2008, lå driftsmarginen på omkring 50 procent – udviklingen siden da er således et vidnesbyrd om den høje profitabilitet på øget transaktionsvolumen. Visas driftsmargin er omkring 10 procentpoint højere end hos konkurrenten og industrikollegaen Mastercard, hvilket kan forklares med Visas højere omsætning (for hver 100 dollars, Mastercard har i omsætning, ligger Visas omsætning på mere end 130 dollars) og dominerende position i USA.

Takket være en årlig omsætningsvækst på over 10 procent og en lavere vækst i omkostningerne forventer vi, at Visas indtjening vil vokse med over 15 procent om året. Når dertil lægges indvirkningen fra aktietilbagekøb, forventer vi en vækst i indtjeningen per aktie der nærmer sig 20 procent om året.

En solid og holdbar markedsposition

Betalingsnetværk udgør et særdeles uigennemtrængeligt marked, og der er flere faktorer der gør det ekstremt vanskeligt at ændre på denne situation. Visas netværk er omfattende, idet det omfatter over fire milliarder kort udstedt af mere end 15.000 finansielle institutioner, som accepteres af mere end 100 millioner forretninger i over 200 lande. Det betyder i bund og grund, at forretningerne føler sig nødsaget til at acceptere Visa for at nyde godt af den gigantiske kundebase bestående af fire milliarder kortholdere. Tilsvarende er det nærmest nødvendigt for kortholderne, og dermed udstederne, at eje et Visa-kort (eller et Mastercard), hvis de vil have adgang til de 100 millioner forretninger. Det skaber en spiral, hvor netværkseffekten forstærkes, i takt med at antallet af udstedte kort vokser og flere og flere forretninger accepterer kortet. Herudover får kortudstederne (bankerne) hovedparten af de gebyrer, der er forbundet med korttransaktioner, hvilket giver dem et økonomisk incitament til fortsat at promovere og udstede Visa-kort (og Mastercards).

Noget, der yderligere er med til at skabe indtrængningsbarrierer, er Visas stærke brand – et af de mest kendte og mest værdifulde i verden. Selskabet investerer betydelige summer i at styrke sit brand. Et stærkt brand er uvurderligt, idet det bidrager til at signalere troværdighed og sikkerhed over for forbrugerne. Når forretninger eller kortholdere ser Visa-logoet, kan de være sikre på en både hurtig og sikker transaktion.

Visa og Mastercard kan fremvise imponerende marginer og afkast på den investerede kapital, hvilket naturligt nok giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om selskabernes markedsdominans kan vare ved, fra et konkurrencemæssigt såvel som et lovgivningsmæssigt perspektiv. Mange peger på nye fintech-selskaber som potentielle trusler mod netværkene. Hvad mange ofte overser, er, at de fleste af disse fintech-selskaber enten er rettet mod andre dele af betalingsværdikæden eller ender med at indgå partnerskaber med Visa eller Mastercard og således styrker markedsledernes position. PayPal, Stripe, Revolut og Adyen har eksempelvis alle indgået partnerskaber med både Visa og Mastercard, og andre nye teknologier såsom open banking, buy-now-pay-later og blockchain bidrager alle til betalingsnetværkenes vækst, idet de er med til at øge omfanget af digitale betalinger. Så selvom et fintech-selskab ser ud til at skabe ravage i industrien, er der således en god chance for, at det gør brug af enten Visa eller Mastercards teknologi.

Set fra et myndighedsperspektiv bidrager den forholdsvis lille andel af de samlede korttransaktionsomkostninger, som Visa og Mastercard opkræver for deres ydelser, til yderligere at cementere selskabernes positioner. Skønt omkostningerne forbundet med elektroniske betalinger er genstand for stor debat i mange vestlige lande, er det vigtigt at huske på, at hovedparten af kortgebyrerne ikke går til Visa men derimod til kortudstederne. Vi ser en større sandsynlighed for, at andre elementer af denne gebyrstruktur kommer under pres, før Visa eller Mastercard kommer til at opleve nogen væsentlig påvirkning.

I lyset af disse faktorer ser vi optimistisk på Visa og Mastercards muligheder for at bevare deres stærke konkurrencemæssige positioner i en overskuelig fremtid.

Fornuftig strategisk retning og konservativ balance

Visas strategiske retning sættes af den administrerende direktør Ryan McInerney, som startede i selskabet i 2013 og overtog rollen som administrerende direktør i 2023. McInerney overtog posten efter Al Kelly, der havde siddet på posten siden 2016 og været en del af bestyrelsen i Visa siden 2014. Al Kelly kom med over 20 års erfaring fra kreditkortselskabet American Express. Posten som finansdirektør varetages af Chris Suh, som i 2023 tog over efter Vasant Prabhu, der havde siddet på posten siden 2015. Vi er spændte på, hvordan det nye ledelsesteam vil gribe Visas mange muligheder an. I ledelseslagene under direktionen er der typisk mere end ti års anciennitet.

Visas bærer ikke nogen kreditrisiko på udestående kreditkort på sin balance, da det er kortudstederne, der bærer denne risiko. Dette er positivt for stabiliteten og forudsigeligheden i Visa, hvor kortholdernes eventuelt manglende betalingsevne således ikke kan ramme Visas indtjening. Derudover har Visa en konservativ tilgang til deres balance og er gældfri justeret for kontantbeholdninger. Styrken, stabiliteten og den forudsigelige vækst i de frie pengestrømme ville uden større problemer kunne finansiere en større gæld, men vi sætter pris på Visas sunde og konservative balance.

Visas investeringsbehov er begrænsede og udgør mestendels løbende investeringer i forretningsudvikling, markedsføring og services. Anlægsinvesteringerne er begrænset til omkring 3 procent af den årlige omsætning, hvorfor forrentningen af den investerede kapital er på mere end 90 procent – og over 100 procent eksklusive goodwill fra opkøb.

Grundet det begrænsede behov for anlægsinvesteringer bliver hele indtjeningen i Visa til frie pengestrømme. Vi forventer, at Visa vil generere frie pengestrømme svarende til næsten 4 procent af selskabets markedsværdi i det kommende år. Ledelsen udlodder disciplineret disse frie pengestrømme til medejerne, og vi modtager således årligt omkring en halv procent af markedsværdien i udbytte. Derudover tilbagekøber Visa årligt egne aktier for næsten to procent af markedsværdien.

Visa er et godt eksempel på, at der også kan findes gode investeringsmuligheder i selskaber, som alle kender, og som er en stor del af vores hverdag. Størrelse er ikke nødvendigvis en hæmsko for vækst, og vi som medejere af Visa kan se frem til mange år endnu med attraktiv vækst og værdiskabelse.

Opdateret i april 2024