Alene ordet ”skadesforsikring” lyder i manges øre kedeligt – men for os er det kedeligt på den gode måde. Det er det fordi skadesforsikring er forudsigeligt og voksende med stabilt høje afkast på kapitalen. Skadesforsikring i Norden er i global særklasse, og forsikringsselskabet Tryg er blandt de to største og bedste aktører på tværs af de nordiske lande. Det er de blevet gennem vellykkede opkøb af både Alka, og Trygg-Hansa, hvilket har givet Tryg mulighed for at øge ambitionsniveauet.
Tryg er, med sin lange historie, et af de ældste selskaber i vores porteføljer. Tryg blev, ved kongelig bekendtgørelse, grundlagt som Kjøbenhavns Brand i 1738, efter at en stor brand 10 år tidligere havde jævnet en tredjedel af hovedstaden med jorden. Branden var med til at gøre befolkningen opmærksom på behovet for forsikring – et behov, som ikke er blevet mindre med tiden. Tryg nærmer sig nu sin 300-års fødselsdag. Og forsikringer er fortsat vigtige for både virksomheder og husholdninger.
Kjøbenhavns Brand blev i 1911 omdøbt til Tryg, men hed også i en årrække TrygVesta, efter opkøbet af det norske forsikringsselskab Vesta fra Nordea. Gennem organisk vækst og opkøbet af det britiske forsikringsselskab RSA’s aktiviteter i Norge og Sverige er Tryg, med en markedsandel i underkanten af 20 procent, blevet et af de to største skadesforsikringsselskaber i Norden.
Tryg sælger mange og forskelligartede forsikringer, herunder husforsikringer, bilforsikringer, syge- og ulykkesforsikringer til forskellige kundegrupper, herunder til privatkunder, små og store erhvervskunder samt industrikunder.
En ledende spiller i strukturelt værdiskabende industri
De nordiske forsikringsmarkeder er kendetegnet ved en betydelig konsolideringsgrad, hvor de 5 største aktører modtager 83 procent af de samlede præmieindtægter i Sverige og 70 procent af de samlede præmieindtægter i både Danmark og Norge.
Kundefastholdelsesgraden er høj på tværs af de nordiske markeder, hvor de ledende spillere generelt fastholder omkring 90 procent af kunderne set over et år. Dette, i kombination med at private forsikringspolicer generelt giver forsikringsselskaberne mulighed for, som minimum, at justere præmiesummen med inflationsniveauet, har resulteret i en rationel industri uden jagt på markedsandele gennem priskonkurrence. Konsolideringen giver en rationel og langsigtet forsikringsdisciplin blandt de største spillere, hvilket ikke alene beskytter, men også øger, industriens samlede overskudspulje.
Tryg var frem til 2020 fokuseret på det danske marked, indtil de i 2021 overtog de svenske og norske aktiviteter fra britiske RSA. Med overtagelsen af Trygg-Hansa i Sverige blev Trygs markedsposition i Sverige betydeligt forbedret. Opkøbet af Trygg-Hansa gjorde, at Tryg gik fra at have strategiske problemer i forhold til skala, til at være blandt Sveriges største skadesforsikringsselskaber.
Vi er generelt ikke tilhængere af opkøb af betydelig størrelse, men når det, som her, sker inden for kerneforretningsområdet i et allerede velkendt marked, øges sandsynligheden for at et opkøb også kan være værdiskabende.
I dag kommer 47 procent af præmieindtægterne fra Danmark (hvor Tryg er markedsleder), mens 31 procent af præmieindtægterne i Tryg fra Sverige (hvor Tryg har en top-3 position) og 22 procent fra Norge (hvor Tryg er blandt de fire største aktører).
Sådan måles profitabilitet i forsikringsverdenen
Combined Ratio er et omkostningsmål for, hvor stor en andel af præmieindtægterne, der går til dækning af driftsomkostninger og erstatninger – jo lavere denne er, jo bedre. I Norden er Combined Ratios helt i særklasse, ja faktisk i verdensklasse, på under 85 kroner per 100 kroner i præmieindtægter. Dette skyldes især markedsstrukturen og den omkostningseffektive drift, hvilket betyder, at driftsoverskuddet (eller på forsikringssprog det tekniske resultat) overstiger 15 kroner for hver 100 kroner i forsikringspræmier.
At være blandt de bedste af de bedste er dog langt fra ensbetydende med, at der ikke er mulighed for at blive endnu bedre. Fastholdelsen af et højt ambitionsniveau er derfor en af ledelsens vigtigste opgaver.
Til sammenligning har det succesrige amerikanske bilforsikringsselskab GEICO, som er en del af Warren Buffetts Berkshire Hathaway, en Combined Ratio mellem 90 og 95.
Den høje fastholdelsesgrad og den lave omkostningsprocent værner også mod, at nye konkurrenter kommer ind på markedet. Hvis en ny konkurrent vil gøre sig gældende på nordiske forsikringsmarkeder, vil de fra første dag kæmpe mod erfarne og meget effektive og etablerede aktører. Hertil kommer, at det samlede nordiske forsikringsmarked formentlig ikke er stort nok til, at det er besværet værd for europæiske eller globale forsikringskæmper at tage kampen op. Det samlede forsikringsmarked i Norden har kun forsikringspræmier svarende til lige over halvdelen af den tyske forsikringsgigant Allianz’ ’samlede europæiske præmieindtægter. Selv hvis Allianz opnåede en markedsandel på niveau med markedsledende Tryg, ville det ikke øge deres europæiske præmieindtægter med mere end 10 procent.
Stærk omkostningsdisciplin – men potentiale for mere
Mens opgørelsen af erstatningskrav en kende mere kompliceret, er driftsomkostningerne i et forsikringsselskab forholdsvis lige til og nemme at forstå. Disse omkostninger går, som navnet indikerer, til driften i form af løn og betaling til eksempelvis aktuarer, salgsstyrke og administration samt investeringer i IT, markedsføring og lignende. For Tryg udgør driftsomkostningerne i underkanten af 14 procent af præmieindtægterne, hvilket er et attraktivt lavt niveau sammenlignet med andre ledende nordiske aktører, og i særdeleshed sammenlignet med paneuropæiske eller amerikanske skadesforsikringsselskaber.
Det er vores forventning, at Tryg vil være i stand til som minimum at opretholde dette pæne niveau, men formentlig ligeså forbedre det trinvist grundet stordriftsfordele og fortsat optimering af omkostningsstrukturen. De første skridt i denne retning blev taget, da Tryg i 2023 reducerede antallet af ansatte med 250, svarende til fire ud af 100 ansatte.
At dette skridt blev foretaget relativt kort tid efter forfremmelsen af Trygs nye administrerende direktør, Johan Kirstein Brammer, indikerer for os, at vi kan se frem til en mere ambitiøs og resultatorienteret kultur i Tryg – og det vil der forventeligt være mere fokus på i den kommende strategiperiode fra 2024 til 2027. Det er således vores forventning, at den nye ledelses vil forsætte med at trimme omkostningerne.
Investeringer i teknologi og data giver mærkbare optimeringsmuligheder for større skadesforsikringsselskaber. Disse muligheder rammer på tværs af forretningen. Lige fra at digitalisere salgsprocesserne til at digitalisere skadesbehandling, samt ikke mindst muligheden for at udnytte de muligheder store mængder af historiske data giver i forhold til opgørelse af forventede skadesforløb, hvilket igen giver mulighed for optimering af prissætningen af såvel nye som eksisterende kunder. Vi har beskrevet dette nærmere i vores tekst om finske Sampo (Sampo ejer If P&C, som er nordens næststørste skadesforsikringsselskab).
Mulighederne for at få afkast på sådanne investeringer er helt anderledes hos de største aktører sammenlignet med mindre forsikringsselskaber, grundet skalafordele.
Af denne grund forventer vi, at forsikringsmarkederne vil undergå en løbende, kontinuerlig konsolidering, der formentlig også vil styrkes af, at de større aktører kan tænkes at ville opkøbe de stærkeste af de mindre spillere, mens de svageste vil blive udkonkurreret. Vi ser gode muligheder for endnu lavere kundefrafald og bedre prisning af forsikringsrisiko som følge af dette.
Bedre data giver mindre kundefrafald og skarpere priser
Den største andel af de løbende omkostninger er skadesudbetalinger og erstatningshensættelser. Disse udgør 68 procent af præmieindtægterne i Tryg, og er et udtryk for, hvad Trygs ledelse har vurderet at det vil koste at dække de forsikringskrav, som forsikringskunderne har anmeldt i løbet af året. I nogle tilfælde vil erstatningshensættelser vedrøre en enkelt udbetaling, eksempelvis en skade på en bil, mens det i andre tilfælde kan være flerårige forløb, hvor det endelige beløb således er mere usikkert, som ved eksempelvis kunders tab af erhvervsevne.
Gennem analyser af historiske data, skal ledelsen år efter år udarbejde en række skøn i opgørelsen af erstatningshensættelser, og der kan være betydelige forskelle mellem de oprindelige skøn og den efterfølgende udbetaling.
Forsikringstyper som indbo- og bilforsikringer har typisk en såkaldt kort hale. Det vil sige, at der – alt andet lige – ikke går lang tid fra anmeldelse til den endelige opgørelse, og der er derfor mindre usikkerhed omkring den endelige udbetaling. Omvendt har forsikringstyper som eksempelvis arbejdsskader et andet tidsaspekt, og dermed mere usikkerhed, da hverken forsikringskunde eller -selskab ved anmeldelse kan være sikker på omfang eller varighed af erstatningsforløbet.
Niveauet for erstatningsudbetalinger og -hensættelser kan udover mere retvisende præmieniveauer også forbedres gennem opdagelse af forsikringssvindel. Her har Tryg særligt taget store skridt siden opkøbet af det mindre, danske skadesforsikringsselskab Alka i 2018. Selv om Alka var en mærkbart mindre forretning, var deres evne til identifikation af svindel betydeligt bedre end nogle af de store forsikringsselskaber. Niveauet for svigagtige krav er estimeret til cirka 5 procent af alle erstatningskrav. Af disse identificerede Alka op imod tre til fire procentpoint, mens Tryg – trods sine større datamængder og skalafordele – alene lå omkring et procentpoint. Også her ser vi mulighed for forbedring i fremtiden.
Vi værdsætter konservative erstatningshensættelser
Grundet størrelsen på, og den tidsusikkerhed, der kan være i visse erstatningshensættelser, finder vi det essentielt med en konservativ tilgang til disse, således at risikoen mindskes for, at en erstatning ender med at koste betydeligt mere, end der i første omgang er hensat til betalingen. Dette kan ses gennem det såkaldte ”afløbsresultat”.
Hvis der eksempelvis hensættes 100.000 kroner til et erstatningskrav for stormskader på et hus, men kravet alene ender med at koste forsikringsselskabet 95.000 kroner, resulterer dette i et afløbsresultat på 5.000 kroner.
For at undgå at hensætte for lave beløb til erstatninger, har Trygs ledelse indikeret, at selskabet anvender en sikkerhedsmargin på omkring 3 kroner per 100 kroner i præmier når hensættelser beregnes. Mellem 2012 og 2020 kunne Tryg rapportere en årlig positiv afvigelse mellem tidligere skøn og de efterfølgende udbetalinger på over 5 kroner. Siden 2021 har dette tal været lidt lavere, nemlig omkring 4 procent.
Tryg har tidligere forventet et niveau for afløbsresultatet på tre til fem procent af præmieindtægterne. I 2023 beløb afløbsresultatet sig til knap 1,1 milliard kroner, hvilket var i overkanten af de seneste år, hvilket skyldes et større forretnings-
omfang. Samlet udgjorde afløbsresultatet omkring en fjerdedel af årets forsikringstekniske resultat.
Det giver os ro i maven, når vi i ledelsens rapportering kontinuerligt kan læse, at de har været forsigtige i opgørelserne, da det sænker risikoen for betydelige negative afvigelser i de kommende år. Komplicerede regnskaber med mange ledelsesmæssige skøn kan være en farlig cocktail i forsikringsverdenen, hvis ledelsen ikke er tilpas forsigtig og konservativ.
Voldsom storm og øgede regnmængder giver mulighed for prisstigninger
Mens mange typer af erstatningskrav er forholdsvis konsistente fra år til år, som indbrud, biluheld og lignende, så er der også periodevise store udsving som følge af eksempelvis vind og vejr. Når Danmark, og særligt Norge, i 2023 blev udsat for større mængder regnvejr og flere storme end i mange år, medførte det øgede erstatningskrav hos Tryg.
Mens dette påvirker det rapporterede resultat i det enkelte år, så ser vi så vidt muligt bort fra dette i vurderingen af selskabernes underliggende drift. I 2023 har vejr- og storskader kostet omkring 670 millioner kroner mere end Tryg selv forventer i et gennemsnitligt år. Og det har udgjort knap to procentpoint mere af præmieindtægterne, end tilfældet var i de foregående fem år – svarende til mere end 10 procent af Trygs rapporterede tekniske resultat.
Udsvingene fra vind og vejr ser vi dog som en god mulighed for at øge priserne, da skaderne som følge af vejrforholdene kan bruges som anledning til at diskutere priser med forsikringskunderne. Mens mange husker de store haglstorme i Italien i sommeren 2023, så var der ikke skader på flere end 400 biler i Danmark – det er ikke noget, der har større finansiel påvirkning på et forsikringsselskab af Trygs størrelse, men det giver anledning til at diskutere prisstigninger med en række kunder.
For at fjerne dele af disse udsving fra stor- og vejrskader, indgår skadesforsikringsselskaber typisk også sine egne forsikringer, såkaldte genforsikringer, så de kan opnå erstatning såfremt de anmeldte skader relateret til samme storm eller samme skybrud, udgør mere end et kontraktuelt fastlagt beløb. Dette er med til at nedbringe udsvingene i de driftsmæssige resultater og kapitalbehovet til at kunne modstå erstatningsmæssige udsving for Tryg.
Genforsikring koster selvfølgelig også penge, og vi finder det derfor fornuftigt, at Tryg har genovervejet, hvad niveauet af genforsikring skal være, da den stigende pris på genforsikring skal opvejes over for den forventede indtjening på at Tryg bibeholder mere forsikringsrisici på egen balance.
Privatforsikringer er de mest profitable
Private og mindre erhvervskunder udgør omkring 90 procent af præmieindtægterne for Tryg, og en endnu større andel af det forsikringstekniske resultat, grundet en relativt lav og stabil Combined Ratio, hvilket gør disse kundegrupper meget profitable. Fra 2017 til 2020, inden det store opkøb af Trygg-Hansa og Codan Norge fra RSA, var den organiske vækst i den private forretning i overkanten af seks procent om året, og i 2023 var den 7 procent, primært som følge af stigende forsikringspriser.
Andelen af præmieindtægterne fra det attraktive privatkundesegment steg med overtagelsen af RSA’s aktiviteter i Sverige og Norge, da særligt den svenske forretning havde en stor og attraktiv privatkundeportefølje, og en god markedsposition blandt mindre erhvervskunder. Det var også afspejlet i Combined Ratio for den svenske forretning, der var helt nede på 73 procent.
De private og mindre virksomheder er således en attraktiv kundegruppe, hvor det enkelte kundeforhold har en begrænset størrelse, hvilket er positivt for forsikringsselskabets evne til løbende at implementere prisstigninger, samt reducere eventuelle udsving fra enkelte kundeforhold. En stor kundebase giver også en bedre indsigt i de enkelte forsikringstageres adfærd, og dermed bedre mulighed for at sætte korrekte priser, som tager højde for den enkelte forsikringstagers forventede adfærd og fremtidige skadesforløb. Indtjeningsevnen i de enkelte kundeforhold forbedres tilmed gradvist, jo længere forholdet har varet, og her er den meget høje fastholdelsesandel på især privatmarkedet en stor fordel.
Tryg har i flere år haft en målsætning om at nedbringe andelen af præmieindtægter fra større industrikunder, der nu er kommet under 10 procent af deres samlede præmieindtægter. Dette marked har nogle helt andre karakteristika end private forsikringstagere, blandt andet er de mindre loyale og mere prisfokuserede.
Industrikunder tegner typisk forsikringer gennem forsikringsmæglere, hvilket påvirker prisforhandlingerne og prissætningsevnen betydeligt. Konkret betyder det, at fastholdelsesgraden generelt er lavere, og profitabiliteten ligeså. Yderligere er der større risiko for, at enkelte industrikunder kan anmelde erstatningskrav af så betydelig størrelse, at et enkelt krav kan påvirke driftsresultatet i et givent år.
Dette øger koncentrationsrisikoen sammenlignet med private forsikringstagere, og derfor kræver enkelte kundeforhold også betydeligt højere kapitalbinding for forsikringsselskaberne. Kapitalforrentningen for Tryg, og andre forsikringsselskaber, er derfor også betydeligt lavere indenfor industriforsikring end i det private segment.
Mellem 2017 og 2023 lå Combined Ratio for industriforretningen på omkring 100 procent. Det tal omfatter også Tryg Garanti, der tidligere hed Dansk Kaution A/S, og som har en imponerende Combined Ratio på under 60 procent. Dermed står det endnu mere klart, at klassiske industriforsikringer ikke er særligt interessante, rent indtjeningsmæssigt for Tryg.
Ved god forsikringsdisciplin og stordriftsfordele kan industrikunderne godt skabe værdi, men værdiskabelsen per præmiekrone er – alt andet lige – betydeligt lavere. Det samme gælder indtjeningsevnen, stabiliteten og forudsigeligheden. Vi begræder således ikke, at Tryg har ryddet op i sin ufokuserede industriportefølje og dermed mindsket industriforretningen i forhold til de samlede præmieindtægter.
Når det er sagt, så er det også en balancegang. For i takt med at Tryg er blevet en større, gennem såvel organisk vækst samt opkøb, så finder vi det også relevant at overveje, hvor meget industriforretningen fortsat skal skrumpes. Udsvingene i de rapporterede resultater er for os ikke et problem, så længe vi med rimelighed kan forvente, at de generelt forventelige og flerårige resultater viser en solid og attraktiv værdiskabelse.
En mulighed for attraktive investeringsresultater
Et særkende ved forsikringsdrift er, at forsikringsselskaber altid modtager præmieindtægterne inden en eventuel skade indtræder. Det betyder, at forsikringsselskaber løbende råder over en kapital, der kan investeres. En væsentlig del af succeshistorien om Berkshire Hathaway er, at Warren Buffett valgte netop at drive forsikringsvirksomhed, fordi han kunne investere præmieindtægterne.
De fleste skadesforsikringsselskaber har størstedelen af deres investeringer placeret i hvad der traditionelt beskrives som lavrisiko investeringer, eksempelvis i obligationer. I mange år har dette ikke resulteret i attraktive investeringsafkast, på grund af de lave eller endog negative renter. Men med en normalisering af renteniveauet vil det løbende investeringsafkast blive højere til fordel for alle medejere af Tryg.
Med væksten i de seneste år, har Tryg nu nået en størrelse, hvor vi mener, at selskabet burde tage en mere aktiv stilling til, hvordan investeringsporteføljen investeres. Tryg har, uanset renteniveauet, gennem mange år fastholdt, at største-
delen af porteføljen skulle investeres i fastforrentede obligationer med lang varighed. Vi mener, at Tryg burde overveje at øge andelen af aktieinvesteringer i investeringsporteføljen med henblik på at optimere den langsigtede økonomiske værdiskabelse.
At Tryg har en stærk storaktionær i form af den almennyttige Trygheds-Gruppen understøtter muligheden for at påtage sig mere kortsigtet volatilitet for at øge det langsigtede økonomiske afkast. Det er en del af at skelne mellem fundamental risiko og kursudsving – på samme måde, som Tryg gør det hver dag i sin kerne forsikringsforretning. Så længe det forventede langsigtede afkast er højere, skal kortsigtede udsving ikke forveksles med en fundamental risiko. I 2023 blev investeringsresultatet i Tryg 600 millioner kroner svarende til i underkanten af 10 procent af det samlede overskud, justeret for enkeltstående stor- og vejrskader. Vi forventer, at dette tal vil stige i de kommende år.
Energifyldt og topmotiveret ledelse
Tryg er ledet af den energifyldte og ambitiøse administrerende direktør, Johan Kirstein Brammer, der i 2023 overtog position fra Morten Hübbe, som efter mere end 12 succesfulde år på topposten takkede af. Morten Hübbe øgede Tryg’s fokus på at drive mere værdi ud af kerneforretningen, blandt andet gennem et fokus på bedre og mere præcis prisning af de enkelte forsikringstageres risici. Med opkøbet af Trygg-Hansa fra RSA, løste Morten Hübbe også problemet med manglende skala i det svenske marked. Vi forventer, at Morten Hübbes fokus på at drive Tryg for langsigtet succes fastholdes.
Vi ser positivt på udnævnelsen af Johan Kirstein Brammer, der bidrager med et højt ambitionsniveau, der kan være med til at forbedre en stærk kerneforretning samt tage yderligere skridt mod en skarpere performancekultur. Han kom til Tryg i 2016, og var som Chief Commercial Officer dybt involveret i integrationen af Alka efter opkøbet i 2018, og integrationen af de svenske og norske aktiviteter i RSA, efter opkøbet i 2021.
I 2023 blev der også skiftet finansdirektør, idet Allan Kragh Thaysen blev udnævnt til jobbet, fra en stilling som direktør for Koncernøkonomi i Tryg. Bestyrelsesformanden i Tryg, Jukka Pertola, har været i bestyrelsen siden 2017, og har som formand styrket Trygs position med de strategiske opkøb af Alka og Trygg-Hansa.
Største aktionær i Tryg er TryghedsGruppen, der har mere end 47 procent af kapitalen og stemmerettighederne i selskabet. TryghedsGruppens formål er at støtte landsdækkende og regionale projekter der øger trygheden i Danmark. Det langsigtede fokus i Tryg understøttes, efter vores mening, af tilstedeværelsen af en finansielt stærk og langsigtet storaktionær.
Udover at have en positiv indflydelse på stabilitet i ejerkredsen, støtter TryghedsGruppen ligeledes op omkring den kommercielle positionering af Tryg, også gennem udbetalingen af en årlig kundebonus til Trygs private forsikringstagere i Danmark. De kunder modtog i 2023 et beløb svarende til 6 procent af deres betalte præmier, uagtet om de har haft et erstatningskrav i perioden eller ej.
Det er vores indtryk, at denne kundebonus er med til at øge fastholdelses-
graden af private forsikringstagere og at det derudover har haft en positiv afsmitning på Trygs evne til langsomt og trinvist at øge sin markedsandel. Tryg har en markedsandel i Danmark på 23 procent.
Stærkt stigende udbyttekapacitet, krydret med aktietilbagekøb
Tryg skaber betydelig aktionærværdi med stabil og forudsigelig præmievækst, kombineret med kontinuerlige forbedringer i Combined Ratio gennem såvel driftsomkostninger som erstatningshensættelser. Vi forventer fortsat at se de største og stærkeste aktører vinder markedsandele, hvorfor præmievæksten formentlig vil blive cirka fem procent om året. Dertil skal tillægges profitabilitetsforbedringer, som vil medføre en indtjeningsfremgang på 7 til 9 procent. Dette vil ligeledes blive understøttet af et højere investeringsresultat, forårsaget af det højere renteniveau.
På Trygs kapitalmarkedsdag i slutningen af 2021 fremlagde den daværende ledelse selskabets finansielle forventninger frem mod 2024, som blandt andet indeholdt et forsikringsteknisk resultat på 7,2 til 7,6 milliarder kroner, en Combined Ratio på eller under 82 procent samt en omkostningsprocent på 13,5.
Mens det fortsat er ledelsens forventning, at dette interval er mest sandsynligt, så skyldes dette i høj grad, at den svenske krone løbende er blevet svækket over for danske kroner. Havde dette ikke været tilfældet, ville Tryg efter vores vurdering have opdateret selskabets forventninger til et forsikringsteknisk resultat omkring 8 milliarder kroner.
Ledelsen vil i løbet af 2024 fremlægge deres planer for den kommende strategiperiode frem mod 2027, og vi forventer, at det langt hen ad vejen vil være en fortsættelse af det eksisterende. Det er vores opfattelse, at den nye ledelse ikke betragter den nuværende høje profitabilitet som en sovepude. Selvom man er blandt de bedste i verden, er der altid mulighed for forbedring.
Grundet den betydelige andel af private forsikringstagere i Tryg, er kapitalbehovet forholdsvis begrænset, og den ovenstående indtjeningsevne resulterer i, at egenkapitalen i Tryg i et normalt år kan forventes at blive forrentet stabilt med mere end 25 procent. En meget høj andel af overskuddet kan distribueres til ejerne gennem enten aktietilbagekøb eller udbytter.
Tryg har haft tradition for flotte og løbende voksende udbyttebetalinger, hvor det årlige udbytte i 2023 var 7,40 kroner svarende til et direkte udbytteafkast på næsten fem procent i forhold til aktiekursen gående ind i året. I fjerde kvartal igangsatte Tryg et aktietilbagekøbsprogram på en milliard danske kroner, svarende til i overkanten af en procent af markedsværdien.
Vi forventer, at udbyttevæksten vil følge indtjeningsudviklingen og at Tryg fortsat vil have mulighed for løbende tilbagekøb af egne aktier. Med tanke på Trygs prissætning på 18 gange et års indtjening, anser vi det som særdeles værdiskabende for blivende, langsigtede medejere, at Tryg kan tilbagekøb egne aktier og dermed øge medejernes forholdsmæssige andel af den løbende værdiskabelse.
Vi har siden etableringen af BLS Capital haft en stor investeringsmæssig interesse i nordisk skadesforsikring, og selvom mange finder forsikringsbranchen kedelig, ser vi fortsat med spænding på den fremtidige værdiskabelse hos de veldrevne markedsledere. En ting er i hvert fald sikkert – vi føler os fortsat trygge hos Tryg.
Opdateret i april 2024
