Topdanmark har udviklet sig fra at være et finansielt supermarked med alt for mange varer på hylderne i 1980’erne, til i dag at være et fokuseret skadesforsikringsselskab. Topdanmark er den tredjestørste aktør i en dansk forsikringssektor med strukturel medvind fra høj kundefastholdelse, stærk prisdisciplin og fortsat gradvis konsolidering af en allerede velkonsolideret industri. Med fremtidige effektivitetsgevinster fra øget digitalisering og yderligere stordriftsfordele er det svært for de mindre forsikringsselskaber at følge trop.
Topdanmarks historie kan dateres tilbage til slutningen af det 19. århundrede, kort efter vedtagelsen af den første danske lov om ulykkesforsikring. Vedtagelsen af loven førte til grundlæggelsen af både Mejeriernes Ulykkesforsikring og Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, som sidenhen fusionerede i 1972. Som mange andre nordiske forsikringsselskaber startede Topdanmark som et selskab der var ejet af kunderne, men blev i 1985 omdannet til et børsnoteret aktieselskab, hvor kunderne dengang ejede cirka halvdelen af aktierne.
Tidligere har Topdanmark også drevet rejsebureau, bank og tilbudt pensionsopsparing, men efter frasalget af liv- og pensionsselskabet i 2022, er det nu et rendyrket dansk skadesforsikringsselskab. Vi er som mangeårige medejere glade for det fokus, der nu er på den mest forudsigelige og værdiskabende del af den oprindelige forretning.
Et fokuseret forsikringsselskab
Vi støtter til fulde Topdanmarks strategiske beslutning om at være blevet et fokuseret skadesforsikringsselskab. Beslutningen er i tråd med strategien hos den største aktionær, finske Sampo, som ejer 49 procent af Topdanmark og desuden er et af vores globale selskaber. Sampo ejer nordens næststørste skadesforsikringsselskab, If P&C, og har netop været igennem en lignende øvelse med at fokusere på kerneforretningen inden for skadesforsikring.
Efter frasalget af pensions- og livsforsikringsselskabet i 2022 kan der nu fuldt ud fokuseres på de områder, vi ser som de mest attraktive. Dette inkluderer i første omgang privat- og bilforsikringer samt en stærk position på nichemarkedet for landbrugsforsikringer. Tilsammen udgør disse kundesegmenter mere end 70 procent af forsikringspræmierne i Topdanmark mod 63 procent i 2008. Attraktivt finder vi også segment af mindre erhvervskunder, der står for knap 20 procent. Disse kundesegmenter har høj indtjeningsevne samt attraktiv forrentning af kapitalen, hvilket i vores optik gør dem interessante. Vi finder det også positivt, at arbejdsskadeforsikringer næsten er halveret til omkring 9 procent af præmieindtægterne mod tidligere 15 procent.
Topdanmarks fokuserede forretning har været medvirkende til at styrke stabiliteten, rentabiliteten og forudsigeligheden i indtjeningen fra forsikringsdriften. Generelt for privat- og bilforsikringer er de anmeldte skader ikke store relativt til de samlede præmieindtægter. Små erstatningskrav kan give ridser i lakken, men de vælter ikke huset. Siden 2001 har Topdanmark kun oplevet ét kvartal, hvor erstatningerne og driftsomkostningerne var større end præmieindtægterne, hvilket var forårsaget af de voldsomme snestorme i vinteren 2009-2010.
Salget af Topdanmarks livsforsikringsselskab medførte samtidig frasalg af den private sundhedsforsikringsforretning, som foruden høj indtjeningsevne og attraktiv forrentning af kapitalen, er et af de hurtigere voksende forsikringsområder. For igen at få tilstedeværelse på dette attraktive marked, købte Topdanmark i 2023 selskabet Oona Health der ejer Dansk Sundhedssikring, et af Danmarks ledende sundhedsforsikringsselskaber, hvilket vi forventer vil bidrage positivt til vækstraterne i Topdanmark.
Anderledes regnskaber men velkendt, forudsigelig værdiskabelse
Forsikringsselskaber kalder salg, eller omsætning, for præmieindtægter. Forsikringsselskaber har heller ikke de samme omkostningslinjer i deres regnskaber, som eksempelvis et forbrugsselskab som Coca-Cola. I stedet opdeles omkostningerne til forsikringsdriften i to dele: direkte driftsomkostninger og erstatningshensættelser. Når disse er fratrukket summen af præmieindtægter, står vi tilbage med det det såkaldte forsikringstekniske resultat, der kan sammenlignes med, hvad vi i andre selskaber normalt betegner driftsindtjening. Det primære profitabilitetsnøgletal i skadesforsikring kaldes Combined Ratio og består af summen af driftsomkostninger og erstatningshensættelser i procent af indbetalte præmier. Combined Ratio er således et profitabilitetsbegreb der beskriver omkostningsniveauet, og det gælder, at jo lavere Combined Ratio er, desto bedre.
Det er selvfølgelig grundlæggende, at forsikringsselskaber skal have tilstrækkelig kapital til at betale, hvis der opstår et erstatningskrav. Derfor er kapitalbindingen også regulatorisk bestemt, og afhænger af erstatningsmæssige udsving, samt størrelsen og typerne af de enkelte forsikringsaftaler. På den måde kræver større kundeengagement – eller mere komplicerede forsikringsrisici, større kapital-binding relativt til de optjente forsikringspræmier.
Kaskoforsikring er et godt eksempel på en forsikringstype med lav kapitalbinding. Når en forsikringstager anmelder et erstatningskrav på en bilskade, har Topdanmark mulighed for at lave en hurtig og forholdsvis præcis vurdering af skadens omfang, hvilket blandt andet sker på baggrund af bilmodel og skadestype. Samtidig kan det endelige erstatningskrav opgøres ganske kort tid efter, så snart reparationen er foretaget. Størrelsen på de enkelte erstatningskrav er samtidig begrænset, og effekten på selskabets samlede resultater fra enkeltstående skader er derfor ikke betydningsfuld.
Det samme gør sig gældende for størstedelen af den type skader, som dækkes af Topdanmarks privatforsikringer.
Omvendt findes der andre typer af forsikringer, eksempelvis arbejdsskadeforsikringer, hvor erstatningsopgørelsen kan være endog meget usikker. For det første er det er sværere at fastsætte omfanget af størrelsen på erstatningskravet indenfor kort tid. For det andet er mange erstatningskrav flerårige, hvilket kan skabe usikkerhed i forhold til længden af perioden for udbetalingen af erstatninger. Sammenlignet med kaskoforsikring er både størrelse og varighed på erstatningskravet derfor langt sværere at beregne for arbejdsskadeforsikringer.
I tillæg til kerneforretningen investerer forsikringsselskaberne også præmieindbetalinger indtil eventuelle fremtidige erstatningsudbetalinger skal udbetales, hvilket giver en ekstra indtjeningskilde. Det kan sammenlignes med, at forsikringsselskaber i princippet modtager et rentefrit lån fra sine forsikringskunder, som – indtil der opstår skader – forrentes til fordel for forsikringsselskabets ejere.
Fokuseret aktør i en konsolideret industri
Topdanmark er tredjestørste aktør på et konsolideret dansk forsikringsmarked, hvor de fem største selskaber – Tryg, Alm. Brand Group, Topdanmark, Gjensidige Forsikring og If P&C – tilsammen har en markedsandel på knap 70 procent. Markedskoncentrationen i Danmark har været tiltagende, som følge af, at de største aktører har vundet markedsandele fra de mindre, samt de mange opkøb og fusioner der de senere år har præget forsikringsbranchen. Seneste eksempel var Alm. Brands dyre opkøb af Codan Danmark i 2021, hvorefter to af de fem største i industrien blev til én, og dermed overtog Topdanmarks position som branchens nummer to i Danmark.
Når den samlede indtjening fordeler sig på ganske få selskaber, er det afgørende for branchens samlede indtjening, at der på tværs af konkurrenterne hersker en langsigtet og rationel tilgang, med fokus på løbende forbedring af rentabiliteten fremfor øgede markedsandele. Lavere forsikringspræmier kan sandsynligvis tiltrække kunder til det enkelte forsikringsselskab på den korte bane, men en kamp for markedsandele gennem præmienedsættelser vil i det lange løb blot skade branchens samlede profitpulje. Vi ser ingen indikation på, at forsikringsselskaber på det danske marked for skadesforsikring konkurrerer irrationelt på prisen, og markedsandele har blot langsomt bevæget sig mod de mere succesfulde, større aktører.
Ikke mindst grundet den høje markedskoncentration, er profitabiliteten for de største skadesforsikringsselskaber i Danmark og Norden – med en Combined Ratio på under 85 kroner per 100 kroner i præmieindtægter – helt i verdensklasse. Til sammenligning har det succesrige amerikanske bilforsikringsselskab GEICO, som er en del af Warren Buffetts Berkshire Hathaway, en Combined Ratio mellem 90 og 95.
Udover at markedskoncentrationen er fordelagtig for skadesforsikringsindustrien, er den omkostningseffektive drift i Nordens største forsikringsselskaber hovedårsagen til den høje profitabilitet. Driftsomkostninger på kun omkring 15 kroner per 100 kroner i forsikringspræmier kan sammenlignes med, at mange af Europas største forsikringsselskaber har driftsomkostninger på omkring 25 kroner per 100 kroner i præmieindtægter.
Høje adgangsbarrierer for nye aktører
Brancher med overnormale profitter vil som udgangspunkt tiltrække nye konkurrenter, men det meget lave omkostningsniveau i dansk skadesforsikring virker som et solidt værn mod indtrængning fra nye konkurrenter, da det er forbundet med betydelige omkostninger at trænge ind på et nyt marked. Dertil kommer, at de største selskaber indenfor dansk skadesforsikring har en kundefastholdelse på omkring 90 procent. Kombineret med store mængder data fra mange års forsikringsdrift er det muligt for de store aktører at stille de skarpeste priser, der matcher den givne forsikringsrisiko.
Hvis en ny konkurrent vil gøre sig gældende på markedet for skadesforsikring, vil en betydeligt lavere omkostningseffektivitet formentlig resultere i flere år med underskudsgivende forsikringsaktiviteter og dertil ringere mulighed for at stille skarpe priser, som følge af ringere historisk data og kundekendskab.
Både det danske og det nordiske forsikringsmarked er næppe stort nok til, at det er profitabelt for europæiske eller globale forsikringskæmper at tage kampen op med de lokale aktører. Selv hvis eksempelvis tyske Allianz fik en position i Norden på niveau med de markedsledende aktører, Tryg og Sampo, så ville det blot give Allianz en stigning i de samlede præmieindtægter på cirka 10 procent.
Kontraktuelle prisstigninger med høje fornyelsesrater
Konsolideringsgraden i industrien og prisdisciplinen blandt danske skadesforsikringsselskaber er medvirkende til en stabil og forudsigeligt voksende indtjening. Mens der allerede er en høj markedspenetration for skadesforsikring i Norden, og således også i Danmark, er præmievæksten understøttet af, at forsikringspolicerne for private forsikringstagere og mindre erhvervskunder typisk indeholder inflationsreguleringer, der lader forsikringsselskaberne hæve forsikringspræmien i forbindelse med den årlige, automatiske fornyelse af aftalen.
Forsikringsselskaberne kan derudover gå efter at sælge flere forsikringsprodukter per kunde. Topdanmarks køb af Oona Health er et eksempel på, at Topdanmark søgte muligheden for også at sælge sundhedsforsikringer til eksisterende og nye kunder.
Prissætningsevnen inden for Topdanmarks største forretningsområder er yderligere styrket af, at forhandlingerne typisk foregår direkte med forsikringskunden. Dette er positivt for Topdanmarks forhandlings- og indtjeningsevne, da de færreste ønsker at bruge tid på nøje at prissammenligne på tværs af udbydere, samtidig med at lange forsikringsdokumenter kan være svært gennemskuelige. Forsikringer er et lavinteresseområde for de fleste privatpersoner.
Den høje kundefastholdelse øger stabiliteten og forudsigeligheden i indtjeningen hos forsikringsselskaberne. På samme måde som mange abonnementslignende forretninger, er profitabiliteten stigende jo længere et kundeforhold varer, da forsikringsselskaberne har de højeste omkostninger ved opstart i form af kundeerhvervelsesomkostninger. Yderligere kan den rigtige forsikringspræmie blive fastlagt med bedre præcision, når forsikringsselskaberne forbedrer kendskabet til den enkelte forsikringstager. Jo mere data der er indsamlet på en forsikringskunde, desto tydeligere kan risikoprofilen fastlægges og jo mere præcist kan den løbende præmie fastsættes.
I modsætning til privatforsikringer er markedet for større industriforsikringer præget af professionelle mellemmænd, såkaldte forsikringsmæglere, hvilket medfører højere prisfølsomhed, da disse jo netop er hyret med henblik på at skaffe den lavest mulige præmie for den ønskede forsikringsdækning. Tilstedeværelsen af forsikringsmæglere medfører naturligvis også lavere kundeloyalitet. Højere prisfølsomhed og lavere loyalitet er begge med til at begrænse vores entusiasme for segmentet, som glædeligt kun udgør en mindre del af Topdanmarks produktportefølje.
Præmievæksten i et modent forsikringsmarked som det danske er behersket. Over de sidste fem år, har den organiske præmievækst i Topdanmark været i overkanten af tre procent om året, hvilket forventes at øges til knap fem procent i 2024, bland andet grundet højere vækst i den tilkøbte forretning indenfor sundhedsforsikringer.
Når præmievæksten ikke er højere, er omkostningsdisciplin essentielt for værdiskabelsen. Dertil kommer, at Topdanmark har gode muligheder for at effektivisere driften gennem yderligere digitaliseringstiltag.
Driftsomkostningerne i et forsikringsselskab udgøres af løn til blandt andet aktuarer, salgsstyrke og administration samt investeringer i IT-udvikling. For Topdanmark udgør driftsomkostningerne omkring 16 procent af præmieindtægterne, og det er vores forventning, at selskabet vil være i stand til, som minimum, at holde dette pæne niveau, men også med mulighed for at forbedre profitabiliteten trinvist grundet skalafordele og fortsat optimeringspotentiale. Selvom Topdanmark er tredjestørst, er der en skalaforskel til markedslederen, Tryg, som har et omkostningsniveau der er omkring 2 kroner lavere per 100 kroner i præmieindtægter.
Investeringer i øget effektivitet
Der er betydelige muligheder for at optimere forsikringsdriften ved hjælp af selvbetjeningsløsninger, teknologi og yderligere anvendelse af data. Derfor investerer Topdanmark på tværs af forretningen, fra digitalisering af selve salgsprocessen til behandling af forsikringskunders skader. Blandt andet estimeres forventede skadesforløb med udgangspunkt i historisk data, hvilket kan optimere prissætning af forsikringspræmier for såvel nye som eksisterende kunder.
De stordriftsfordele der findes ved behandling af store datamængder, er en af grundene til, at vi forventer en relativ konkurrence- og rentabilitetsmæssig fordel for de største skadesforsikringsselskaber. Vi har beskrevet dette mere detaljeret i vores tekst omhandlende Sampo.
I 2020 startede Topdanmark et større flerårigt teknologiinvesteringsprogram, der løber frem til 2025. Det er ledelsens forventning, at en samlet investering på 2,4 milliarder kroner over perioden, vil skabe 650 millioner kroner i årlige effektiviseringsbesparelser efter 2025. Dette anseelige beløb fordeler sig på 125 millioner fra automatisering, digitalisering og identifikation af svig, 150 millioner fra pristiltag og endelig 375 millioner kroner i indkøb og omkostningseffektivitet. Til sammenligning overstiger Topdanmarks årlige præmieindtægter 10 milliarder kroner og dets forsikringstekniske resultat er omkring 1,7 milliarder kroner.
Forsikringsdisciplin afspejles i niveauet for erstatningskrav
Den største andel af de løbende omkostninger er erstatningshensættelser. Disse udgør i omegnen af 66 procent af præmieindtægterne i Topdanmark, og er et udtryk for hvad selskabets aktuarer og ledelse vurderer, det vil koste at dække de forsikringskrav, som forsikringskunderne har anmeldt i løbet af året.
I nogle tilfælde vil erstatningshensættelser vedrøre en engangsudbetaling som ved en skade på en bil, mens der i andre tilfælde kan være tale om flerårige forløb, hvor det endelige beløb der skal til udbetaling er usikkert som ved en arbejdstagers tab af erhvervsevne.
Da nogle erstatningshensættelser således er hensat til flerårige forløb, har eventuelle ændringer i renten en effekt på hensættelserne. En høj rente resulterer alt andet lige i lavere erstatningshensættelser på forsikringer med lange erstatningsforløb, mens en lav rente omvendt har en negativ indvirkning på den rapporterede profitabilitet, da sidstnævnte øger regnskabsværdien af en forventet fremtidig erstatningsudbetaling. Jo højere en risikofri rente, desto mindre kapital skal sættes til side i dag for at blive til det samme beløb fremtiden, sammenlignet hvis renten var lavere. Desto lavere en rente, desto mindre forrentning vil man regnskabsmæssigt kunne forvente på risikofrie investeringer.
I perioden fra 2009 til 2019 formåede Topdanmark, trods modvind fra et lavrentemiljø, at nedbringe deres erstatningshensættelser fra over 76 procent til knap 68 procent af præmieindtægterne. Påvirkningen fra renteændringer i perioden reducerede isoleret set erstatningshensættelserne med 6 procentpoint, så den underliggende forbedring var derfor i omegnen af 14 procentpoint.
Dette er et resultat af et kontinuerligt fokus på at sætte den rette præmie for den påtagede risiko samt optimering af omkostninger relateret til indkøb. For Topdanmark gøres dette gennem aftaler med leverandører i form af eksempelvis mekanikere eller håndværkere. Fastprisaftaler øger forudsigeligheden i opgørelsen af erstatningskrav, ligesom der kan forhandles fordelagtige priser for ydelserne.
Konservative erstatningshensættelser giver indtjeningsstabilitet
Ved hjælp af analyser baseret på en blanding af historiske og aktuelle data, udarbejder ledelsen løbende en række skøn i opgørelsen af erstatningshensættelser til fremtidig skadesudbetaling, hvor der kan være betydelige forskelle mellem de oprindelige skøn og den efterfølgende skadesudbetaling.
For at vurdere hvor konservative Topdanmark eller andre skadesforsikringsselskaber er i sine opgørelser af erstatningsbetalingerne ser vi på de løbende afløbsgevinster. Afløb er forskellen på, hvad et erstatningskrav oprindeligt blev vurderet til, sammenholdt med hvad det rent faktisk ender med at koste forsikringsselskabet. Hvis et erstatningskrav indledningsvist forventes at koste omkring 100.000 kroner, men efter endelig opgørelse ender med at koste 95.000 kroner, resulterer det således i et positivt afløbsresultat på 5.000 kroner.
Positive afløb er altså et udtryk for, at erstatningskravet er endt med at koste mindre end oprindelig vurderet. Jo kortere tid mellem anmeldelse af kravet og betaling, desto mindre vil denne usikkerhed, alt andet lige, være.
Over de seneste fem år har Topdanmark haft positive afløbsgevinster på omkring 200 millioner kroner, svarende til cirka to procent af de samlede præmieindtægter. Det lyder i sig selv måske ikke af meget, men faktisk har det udgjort omkring 12 procent af overskuddet fra den løbende forsikringsdrift.
Vejr og vind kan give bump på vejen
I et år som 2023, der var påvirket af massive mængder nedbør og flere dage med storm samt endog én dag med stormflod, rapporteres der flere skader end i et gennemsnitligt år. Mens stormflodsskader dækkes af Naturskaderådet, så skadesforsikringsselskaber ikke ender med betydelige stormflodsrelaterede skadesudbetalinger, kan skader forårsaget af kraftig nedbør eller blæst afstedkomme stigninger i erstatningskrav. I forbindelse med sådanne store enkelte erstatningsbegivenheder, er forsikringsselskaberne dækket via såkaldt genforsikring, som dækker dele af de samlede erstatningskrav, over et fastsat samlet erstatningsniveau.
I 2023 udgjorde erstatningskrav relateret til vejrskader for Topdanmarks egen regning mere end 500 millioner kroner, hvilket næsten er det dobbelte af, hvad ledelsen for Topdanmark forventer i et gennemsnitligt år – og 300 millioner kroner mere end gennemsnittet for de fem foregående år.
Vi forventer imidlertid ikke, at større vejrskader vil få negativt påvirkning på profitabiliteten i skadesforsikringsselskaberne på længere sigt, da vi ser det som en mulighed for at lave pristilpasninger, således at en øget risiko bedre afspejles i de fremtidige forsikringspræmier, som kunderne betaler. At 2023 var et regnfyldt år i Danmark og andre dele af Norden kan således være en god lejlighed for Topdanmark til at vurdere, om der skal foretages prisjusteringer på de forsikringstyper, der kan være påvirket.
De årlige udsving fra storm- og vejrskader indgår ikke i, hvad der opgøres som ”underliggende” skadesniveau, der er et udtryk for niveauet af erstatningskrav justeret for højere end forventelige krav fra disse uforudsigelige udsving. Vores fokus er på det underliggende niveau for erstatningskrav, da det alt andet lige er et bedre mål for den egentlige udvikling i et forsikringsselskabs indtjeningsevne.
Løbende investering
Forsikringsselskabers mulighed for at skabe en indtjeningskilde på investeringer har været en del af kernen i Warren Buffetts Berkshire Hathaway, hvor store dele af investeringssuccesen har været bygget på netop denne mulighed. I perioden hvor forsikringsselskabet opbevarer kapitalen på vegne af sine forsikringskunder og ejere, fungerer dette som et rentefrit lån, som kan anvendes til investering.
Topdanmark har, som de andre nordiske skadesforsikringsselskaber, primært investeret denne kapital i obligationer, der oftest er defineret som lavrisikoinvesteringer. De binder regulatorisk mindre egenkapital end andre investeringstyper, som aktier, selv om obligationer naturligvis også har et lavere forventet afkast.
I en årrække har den store eksponering mod obligationer betydet lav indtjening fra investeringerne, da det lave, periodevist negative, rentemiljø har begrænset afkastet på obligationer. Dette har ændret sig nu, hvor centralbankerne har bevæget sig væk fra lave renter og nu igen har et positivt renteniveau. For Topdanmark betyder det, at den effektive rente på ny- og geninvesteringer er øget ved afslutningen af 2022 og igennem hele 2023. For de kommende år forventer ledelsen i Topdanmark at investeringsresultatet vil være på omkring 50 millioner kroner om året.
Vi forventer fortsat høje udbytter
Vi forventer en præmievækst på op mod 5 procent om året. Med løbende forbedringer i omkostningseffektivitet samt det underliggende niveau for erstatningshensættelser, forventes det forsikringstekniske resultat vokse endnu hurtigere. Da øgede renter samtidig giver medvind til investeringsresultatet, forventer vi at Topdanmark kan vokse indtjeningen per aktie med høje encifrede vækstrater.
Topdanmark har i mange år forrentet egenkapitalen med mere end 20 procent, og niveauet vil være positivt påvirket af et højere renteniveau. Over det sidste årti har forrentningen således været omkring 25 procent i gennemsnit, og selv med højere erstatningskrav i 2023, blev egenkapitalen forrentet med 21 procent. Dette stabilt høje niveau kombineret med en forsikringsdrift, der er fokuseret på attraktive forsikringstyper med relativt lave kapitalbindinger, betyder at udbyttekapaciteten i Topdanmark er betragtelig.
Hele overskuddet kan derfor som udgangspunkt udloddes til aktionærerne. For 2023 udbetalte Topdanmark et udbytte på 11,5 kroner per aktie, svarende til i overkanten af cirka fire procent af markedsværdien gående ind i året, og som følge af selskabets udlodningspolitik vil udbyttet følge den fremtidige vækst i indtjeningen.
Fokuseret ledelse og bestyrelse
Aktuaruddannede Peter Hermann har været en del af ledelsen i Topdanmark siden 2016, hvor han blev ansat som direktør for livsforsikring, inden han blev administrerende direktør i 2018. Han har fortsat den disciplinerede og langsigtede forsikringskultur, som vi har forbundet med Topdanmark over de sidste årtier. I 2021 sluttede Lars Kufall Beck sig til ledelsen som finansdirektør. Ledelsen har over de seneste år strømlinet selskabet med fokus på skadesforsikring, blandt andet via frasalget af livsforsikringsforretningen til Nordea. Derudover har de nedbragt de dele af investeringsporteføljen, hvor afkastforventningerne ikke var høje nok til at retfærdiggøre de krævede kapitalbindinger. Begge dele har i vores optik været med til at styrke den økonomiske værdiskabelse i Topdanmark.
Finske Sampo, der ejer knap halvdelen af aktierne i Topdanmark, har tre repræsentanter i bestyrelsen, hvoraf den ene er Ricard Wennerklint, som har været bestyrelsesformand siden 2019. Ricard Wennerklint er strategiansvarlig hos Sampo, og vi forventer at han vil videreføre den langsigtede og strategisk fokuserede tilgang, som hans forgænger på posten, Torbjörn Magnusson, var ihærdig fortaler for.
Vi kan se det strategiske og finansielle rationale i at Sampo på et tidspunkt helt overtager TopDanmark, på grund af betydelige synergier i både omkostninger og kapitalbindinger. Det vil imidlertid ærgre os, hvis Topdanmark ikke længere kan indgå i vores danske aktieportefølje, og vi håber derfor, at Sampo – efter en eventuel overtagelse af Topdanmark – vil overveje en parallelnotering af det samlede selskabet i Danmark. Vi ser Sampo som en fornuftig storaktionær med omfattende industrikendskab og -erfaring. Vi har derudover tillid til, at bestyrelsesmedlemmerne fra Sampo – og de øvrige bestyrelsesmedlemmer – fortsat vil arbejde på at bidrage positivt til Topdanmarks værdiskabelse, til glæde for samtlige aktionærer. Vi vurderer fortsat Topdanmark som en af vinderne i et langsigtet attraktivt dansk forsikringsmarked.
Opdateret i april 2024
