Grønlandsbanken matcher de kolde og stringente kriterier vi kræver opfyldt, hvis vi skal se os selv som langsigtede medejere af en virksomhed. Grønlandsbanken har en markedsandel på hele 80 procent på verdens største ø. Og selv om Grønland ikke er et finansielt kraftcenter, så er der nogle helt særlige fordele ved at være en stor aktør i et mindre marked. Med en lav og gennemsigtig balancerisiko, høj ledelseskvalitet og en forrentning af egenkapitalen på 15 procent, samt årlig udlodningskapacitet på næsten 15 procent af markedsværdien, ser vi samtidig banken som fundamentalt undervurderet.
Mens vi gennem en årrække har været tilfredse medejere af Ringkjøbing Landbobank, blev Grønlandsbanken først en del af vores Danske Aktier i 2023. Grønlandsbanken har en dominerende markedsposition kombineret med en lav risiko og en stærk kapitalbase, samt imponerende kredithistorik og -disciplin. Dertil kommer et betydeligt indlånsoverskud, der efter rentestigninger nu atter er positivt for indtjeningsevnen i banken.
Det er vores forventning, at Grønlandsbanken vil levere en stabil forrentning af egenkapitalen i omegnen af 15 procent og have en udbyttekapacitet på 15 procent af markedsværdien om året de kommende år. Så selv som vi generelt er kritiske over for banker, finder vi Grønlandsbanken attraktiv.
Grønlands første selvstændige bank stiftet i 1967
Grønlandsbanken blev stiftet i 1967 som den første bank på Grønland. Stifterne af banken var de tre daværende danske hovedbanker, Privatbanken, Den Danske Landmandsbank og Kjøbenhavns Handelsbank, samt Andelsbanken og to af de dengang tre foreninger for danske banker. Før stiftelsen af den første selvstændige bank i Grønland, havde Bikuben haft en filial på øen, som var åbnet 9 måneder før. Denne filial blev en del af Grønlandsbanken i forbindelse med sammenlægningen med Nuna bank i 1997.
I sin moderne form opstod banker i Norditalien i 1400-tallet, men blev først for alvor almindelige i Danmark omkring 1870. Men der skulle altså gå næsten 100 år mere før Grønland fik sin første selvstændige bank. Og den dag i dag er brugen af banker og bankydelser stadig lavere end i Danmark. Blandt andet derfor ser Grønlandsbanken et solidt vækstpotentiale i blandt andet at tilbyde pensionsopsparing til kunderne.
Over en del år har den økonomiske vækst på Grønland generelt været højere end i Danmark, mens inflationen har været lavere. Og med baggrund i mulighederne for mersalg af bankydelser er det vores vurdering, at Grønlandsbankens indtægter bør kunne vokse hurtigere end økonomien.
Dominerende markedsandel
Grønlandsbanken har i dag en markedsandel af banklån på 80 procent på øen, og de står derfor godt placeret til at nyde gavn af væksten i den grønlandske økonomi. Indtægtsvækst er i sig selv aldrig et mål for en bank, da høj vækst let kan opnås ved at banker indgår forretninger, der ikke er i medejernes langsigtede økonomiske interesse, trods den kortsigtede positive indvirkning på de rapporterede resultater. Vi ser Grønlandsbanken som stærkt ledet, og ser ikke indikationer på, at banken har jaget eller jagter uprofitabel vækst.
Grønlandsbankens stærke kreditbog og kredithistorik hænger i høj grad sammen med bankens evne og vilje til at sige nej til bankforretninger. Med lokalkendskabet til nuværende og potentielle kunder og en status som husbank for praktisk taget alle virksomheder på Grønland, er Grønlandsbanken altid første kontaktpunkt, når erhvervsdrivende søger finansiering.
Grønlandsbanken påtager sig kun sjældent hele engagementet for dets kunder og yder i udgangspunktet sjældent lån på mere end 50 millioner kroner. Som første bank opnår Grønlandsbanken den ønskede andel af de enkelte engagementer, mens banken derefter kan hjælpe kunderne med at finde en supplerende finansieringspartner til det resterende engagement.
Over de sidste fem år er de samlede udlån i Grønlandsbanken vokset med omkring 7 procent om året, og udlånsbogen var ved udgangen af 2023 i underkanten af 5 milliarder kroner.
Massivt indlånsoverskud er en god indtægtskilde
For banker er den billigste måde at finansiere udlånet på at bruge kundernes indlån, da indlånskunder typisk får mindre i rente end banken skal betale ved at hente finansiering af udlån på de finansielle markeder. Og derfor er det en stor fordel, at Grønlandsbanken har et betydeligt indlånsoverskud, hvilket betyder, at den samlede indlånsmængde overstiger de samlede udlån.
Over det seneste årti med nul- eller endda negative renter, har et indlånsoverskud dog ikke været fordrende for indtægterne, da banker ikke har fået betaling for at placere indlånsoverskuddet på sin konto i Nationalbanken eller i sikre obligationer. Med tilbagevenden af positive renter i Nationalbanken kan Grønlandsbanken nu opnå en bedre forrentning af indlånsoverskuddet på 1,6 milliarder kroner. En centralbankrente på 4 procent giver – alt andet lige – en indtægt på knap 65 millioner kroner, hvilket kan sammenlignes med et rundt nul i perioden frem til og med 2022.
Grønlandsbanken har, som det generelt også har været tilfældet for banker i Danmark, været disciplineret i forhold til ikke at videregive hele dette renteløft til dets kunder igennem tilsvarende højere indlånsrenter. Selv om det ikke er vores forventning, at bankens renteindtægter vil fortsætte på det nuværende høje niveau, så vurderer vi, at den såkaldte indlånsmarginal, altså forskellen på hvad banken kan forrente indlånene til sammenlignet med betalingen for indlånet, vil fortsætte på et strukturelt højere niveau, som det også var tilfældet før 2008.
Fra 2018 til 2023 var Grønlandsbanken gode til at løfte indtægter fra gebyrer, hvor de samlede gebyrer i gennemsnit voksede med 5 procent om året til cirka 100 millioner kroner, hvilket blandt andet kommet fra gebyrer relateret til håndtering af boliglån og realkredit. På realkredit-fronten indgår Grønlandsbanken i Totalkredit-samarbejdet.Fra 2022 til 2023 er de samlede indtægter i Grønlandsbanken vokset med mere end 80 millioner kroner, primært drevet af indtægtsmedvinden ved det højere renteniveau, samt en overordnet pæn udlåns- og indlånsvækst.
Indtægtsmedvind uden omkostningshop
Driftsomkostningerne i en bank er i udgangspunktet ikke indtægtsafhængige, og derfor bliver størstedelen af de øgede indtægter til øget driftsoverskud. Omkostningerne til den ordinære drift er primært relateret til løn og IT.
Grønlandsbankens medarbejdertal er steget fra cirka 130 til knap 150 personer siden 2019. I samme periode steg udlånet med 25 procent, og der var ligeledes en løbende tilgang af indlån.På grund af den lange periode med negative renter har Grønlandsbankens ledelse, som i andre banker, været tvunget til at holde omkostninger i stram snor for blot at kunne fastholde indtjeningsevnen. Omkostningsniveauet i Grønlandsbanken udgjorde omkring 46 procent af indtægterne i 2023.Denne disciplin kommer investorerne til gode, når bankerne oplever så betydelige indtægtsløft, som det har været tilfældet gennem 2023.
Stærk kreditdisciplin og -historik
Kreditdisciplin er essentielt i en bank. Kvaliteten af kreditbogen kan ikke aflæses ud fra nedskrivninger eller tabshensættelser i gode tider, men derimod hvordan kreditbogen kommer igennem mere udfordrede perioder. I de mellemliggende perioder er det for regnskabslæsere vigtigt at få et indtryk af, om der har været nogle ændringer i kreditpolitikker eller lignende.
Grønlandsbanken har historisk haft imponerende lave tab og hensættelser, og med kontinuitet i strategi og ledelse ser vi ingen indikationer på, at dette skulle ændre sig, selv hvis der kommer skvulp i den globale eller nationale økonomi. Banken har en konservativ balance, hvor de samlede udlån udgør mindre end 3 gange egenkapitalen. Til sammenligning har vores anden konservative bank, Ringkjøbing Landbobank, omkring 5 gange, mens banker som Nordea og Danske Bank er helt oppe på 10 gange egenkapitalen. Jo højere en såkaldt udlånsgearing, desto mere risikofyldt, alt andet lige.
Det årlige hensættelsesbehov har fra 2017 til 2023 været under 0,2 procent af de samlede udlån og garantier, og de realiserede årlige tab har siden finanskrisen i 2008 været på omkring det samme niveau.
Hensættelseskontoen i Grønlandsbanken udgør ved udgangen af 2023 knap 210 millioner kroner, svarende til omkring 3 procent af de samlede udlån og garantier. Dette er med til at give ro i maven hos os som medejere af banken.
Stærkt kapitaliseret bank giver solidt fundament
Grønlandsbanken er konservativt kapitaliseret med en særdeles høj egenkapital på knap 25 procent af bankens risikovægtede aktiver, hvilket for nuværende er i overkanten af målsætningen på 24 procent. Risikovægtede aktiver er et mål, der tager højde for, at forskellige typer af udlån har forskellig risiko. Desto mere risikofyldt et udlån, desto højere en risikovægtet værdi i forhold til lånets størrelse.
Kapitaliseringen af banken er påvirket af, at den trods dets beskedne balancestørrelse på samlet 9 milliarder kroner er klassificeret som systemisk vigtig grundet dets store markedsandel og dermed vigtighed i Grønland. Den Danske Nationalbank definerer systemisk vigtige, som banker der er så store og komplekse, at det kan have konsekvenser for hele den finansielle sektor og samfundsøkonomien. Grønlandsbanken må være verdens mindste systemisk vigtige bank, og er ikke at sammenligne i kompleksitet med andre systemisk vigtige banker.
Mærkatet som systemisk vigtig mener vi er positivt for risikoen i banken. Det betyder højere kapitalkrav og øget løbende tilsyn, hvilket vi mener er positivt for evnen til at modstå eventuel modvind. Dette har medvirket til, at bankens samlede kapital skal udgøre omkring 29 procent af de risikovægtede aktiver i 2027.
Da klassificeringen som systemisk vigtig er kommet trods bankens begrænsede størrelse, er der indgået en aftale med den danske stat om, at sidstnævnte vil betale for de kapitaludstedelser, der er nødvendige for at opnå de påkrævede kapitalniveauer. For Grønlandsbanken betyder det, at der løbende vil blive udstedt såkaldt nedskrivningsegnet kapital, hvor banken ikke vil have nogle udstedelses- eller finansieringsomkostninger, mens provenuet kan placeres i lavrisiko statsobligationer, og dermed skabe en forrentning, der vil være med til at løfte bundlinjen.
Baseret på Grønlandsbankens risikovægtede aktiver i dag vil kapitalniveauet på 29 procent svare til omkring 200 millioner i yderligere udstedelser, og hvis denne kan forrentes med omkring fire procent, vil det svare til 8 millioner mere i årligt overskud før skat – og dermed kunne bidrage til bankens udlodningskapacitet. Det lyder ikke af meget, men vil faktisk addere et par procent til bankens nuværende indtjeningsniveau, uden risiko eller omkostninger for banken.
Betydelig udlodningskapacitet med tilhørende skattefordel
Særligt den lave risiko og den samtidig høje udlodningskapacitet finder vi meget attraktiv ved Grønlandsbanken. Den stærke indtjeningsfremgang i 2023 har givet banken mulighed for at opbygge så godt som al den egenkapital, der skal til for at nå målsætningen om en egenkapital på 24 procent af risikovægtede aktiver, som klassificeringen som systemisk vigtig har nødvendiggjort. Derfor vil det årlige behov for egenkapital følge den forventede mådeholdige vækst i bankens udlån.
Grønlandsbanken har tidligere udloddet pæne aktionærudbytter, og for årene fra 2012 til 2017 udloddede banken således 55 kroner per aktie per år, svarende til mere end 80 procent af resultatet før skat – og mere end den samlede indtjening efter skat. Udlodningsniveauet blev herefter påvirket af først klassificeringen som systemisk vigtig, og dernæst myndighedernes restriktive syn på bankudlodninger under pandemien.
For 2023 udbetalte Grønlandsbanken et udbytte på 55 kroner per aktie, hvor niveauet dog blev negativt påvirket af en igangværende høring i Finanstilsynet omkring kapitalbehovet på en mindre del af bankens balance. Fremadrettet forventer vi, at bankens løbende kapitalgenerering vil kunne føre til fremtidige udlodninger på omkring 15 procent af bankens markedsværdi.
Den største aktionær i Grønlandsbanken er Grønlands Selvstyre, der ejer 15 procent af kapitalen, og udlodningen er således med til at styrke de offentlige finanser. Dertil kommer at Nuna Fonden, der har til formål at virke til gavn for velgørende formål på Grønland, yderligere ejer 14 procent af kapitalen. I starten af dette årtusinde var Danske Bank og Nationalbanken større aktionærer, men begge har solgt deres aktier. Nationalbanken solgte sine aktier til Grønlands Selvstyre for en pris på 361 kroner i 2005 – en pris, som Selvstyret tjente hjem alene på udbytter over de efterfølgende 8 år. Vi har et stærkt indtryk af, at administrerende direktør Martin Kviesgaard ikke er motiveret af at holde på unødig kapital, hvorfor vi forventer, at banken vil udlodde størstedelen af den distribuerbare kapital.
Grønlandsbanken har en mindre finurlighed i relation til sine udlodninger, der ligeledes gør det attraktivt for ledelsen at distribuere kapital til aktionærerne. Banken har nemlig en skatteaftale, hvor udlodninger for et givent år fører til skattefradrag for udlodningsbeløbet i det efterfølgende år. En højere udlodning til aktionærerne er således med til at sænke skattesatsen i det efterfølgende år, og gavner dermed nettoresultatet.
Betydelig ledelsesstabilitet med langsigtet værdifokus
Administrerende direktør Martin Kviesgaard har været i jobbet siden 2005, og har været i banksektoren i mere end 30 år – herunder også i en årrække i Vestjysk Bank som Erhvervskunde- og Kreditchef. Han har drevet banken godt med fokus på at balancere vækstmuligheder med den relaterede risiko. I løbet af 2023 leverede Grønlandsbanken fire opjusteringer af indtjeningsforventningerne, hvilket understreger ledelsens konservative tilgang og dygtige driftsmæssige eksekvering. Ved indgangen til 2023 var forventningen således et resultat før skat på omkring 145 millioner kroner, hvilket endte med at blive hele 245 millioner kroner. Det er en forsigtighed og konservatisme, som vi sætter pris på – særligt i en bank.
Mens bankdrift på Grønland for de fleste nok ikke får pulsen helt op at ringe, så forventer vi en stabil og forudsigelig økonomisk værdiskabelse med en forrentning af egenkapitalen i omegnen af 15 procent. Det til trods for behovet for en ekstra solid kapitalbase som følge af klassificeringen som systemisk vigtig bank.
Grønlandsbanken lever en stille tilværelse på den danske fondsbørs uden analysedækning og med en lav omsættelighed i aktien. Men det er for os at se ikke første gang, at den som lever stille, lever godt. Prissætningen på Grønlandsbanken er på 0,7 gange den bogførte værdi af egenkapitalen, og med en mulig udbytteprocent på 15 procent, afspejler dette i vores optik ikke den markante øgning af indtjeningsevnen, som er en naturlig følge af de seneste års rentestigninger.
Opdateret i april 2024