logo
søgeikon

Årsmøde 2021

27. juli 2021

Rådgiver BLS Capital inviterer til årsmøde tirsdag den 31. august og onsdag den 1. september med start kl. 16.30. Dørene åbner kl. 16.00.

Årsmødet bliver afholdt hos Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K.

Årsmødet giver anledning for nuværende investorer samt interesserede, til at få et indblik i rådgivers investeringsfilosofi, selskabsvalg samt andre relevante emner.

Tilmelding til årsmødet kan ske via rådgivers hjemmeside eller ved at sende en e-mail til npa.info@nykredit.dk og tilmelding skal ske senest fredag den 20. august.

Vi håber at se så mange af vores medinvestorer og potentielle investorer som muligt.

I forbindelse med afviklingen af årsmødet følger BLS Capital i samarbejde med Moltkes Palæ udviklingen af COVID-19, og det har vores højeste prioritet at kunne afvikle årsmødet i sikre rammer, hvor vi naturligvis følger alle anbefalinger fra myndighederne. På baggrund af det nuværende forsamlingspåbud kan vi blive nødsaget til at begrænse antallet af tilmeldinger.

Årsbrev for 2020

16. juni 2021

Rådgiver BLS Capital har udsendt deres årsbrev for 2020. Læs mere om hvordan det er gået i afdelingerne og andre aktuelle emner her.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Kapitalforeningen BLS Invest

20. april 2021

Henset til det udstedte forsamlingsforbud og øvrige anbefalinger fra sundhedsmyndigheder for at hindre smittespredning i forbindelse med COVID-19, henstiller BLS Invest til sine investorer at udøve deres investorrettigheder uden at møde fysisk op til generalforsamlingen, men i stedet afgive deres stemme via fuldmagt til bestyrelsen eller ved instruktionsfuldmagt. Stemmeafgivelse kan ske på investorportalen via følgende link BLS Invest/investorportalen

Læs indkaldelsen her.

Afgivelse af samtykke

26. februar 2021

BLS Invest har i dag udsendt samtykkeerklæringer med det formål, at Nykredit Portefølje Administration A/S og Kapitalforeningen BLS Invest må videregive dine oplysninger til foreningens rådgiver, BLS Capital.

Videregivelse af dine oplysninger giver mulighed for, at BLS Capital kan sende relevant information i relation til din investering således at det fremadrettet er rådgiver BLS Capital der er afsender.

Samtykkeerklæringerne underskrives digitalt via Investorportalen med enten dit login eller NemID. Du kan til hver en tid gå på Investorportalen og se, hvad du har givet samtykke til. www.blsinvest.dk/samtykke

Udbytte for 2020

15. januar 2021

Foreløbige udlodninger pr. investeringsandel er 283 kr. i BLS Invest afdeling Danske Aktier KL og 148 kr. i BLS Invest afdeling Globale Aktier KL.

Læs fondsbørsmeddelelsen her.
Udbetaling af udbytter forventes at blive udbetalt til investorerne den 26. januar 2021.

Tilmelding til automatisk geninvestering af udbytter kan ske ved indsendelse af denne blanket (PDF).

Halvårsbrev for 2020

29. august 2020

Vores rådgiver BLS Capital har udsendt deres halvårsbrev for 2020. Her kan du læse mere om, hvordan det er gået i afdelingerne og andre aktuelle emner. Du finder halvårsbrevet og tidligere investorbreve på vores rådgivers hjemmeside.

Ekstra Årsmøde 2020

10. august 2020

Rådgiver BLS Capital afholder et ekstra årsmøde den 1. september med start kl. 16.30. Dørene åbner kl. 16.00.

Grundet en stor interesse for årsmødet den 2. september, som nu er lukket for tilmelding, bliver der afholdt et ekstra årsmøde den 1. september i håb om, at alle interesserede får mulighed for at deltage i årsmødet 2020.

Årsmødet bliver afholdt hos Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K.

Årsmødet giver anledning for nuværende investorer samt interesserede til at få et indblik i rådgivers investeringsfilosofi, selskabsvalg samt andre relevante emner.

Vi håber at se så mange af vores medinvestorer og potentielle investorer som muligt.

Tilmelding til årsmødet kan ske via linket her eller ved at sende en e-mail til npa.info@nykredit.dk. Tilmelding skal ske senest den 21. august.